Langvarig stress koster
Det er ikke spor sjovt at opleve, når nogen får stress eller selv have stress for den sags skyld. Stress kan ramme alle, også dem, der mindst regner med det!
Langvarig stress er ødelæggende og berører ikke kun den enkelte person. Langvarig stress kan få store økonomiske konsekvenser og trækker lange tråde til vores trivsel, som igen påvirker både vores arbejdsliv og privatliv!
De ansatte er virksomhedens vigtigste ressource, og den ressource skal være i balance. Udover den fysiske sundhed har vi nemlig brug for en hjerne, der er i stand til at træffe beslutninger og afkode signalerne fra vores krop, følelser og tanker samt fra vores sociale og fysiske omgivelser.
Som specialist i stress og mental sundhed og som adfærdsdesigner hjælper og rådgiver jeg virksomheder og privatpersoner med at forebygge og håndtere stress, så det mentale overskud genopbygges.
Det smitter også positivt af på trivslen.